Hvad skal jeg bruge i forbindelse med anker og fortøjning?
Når du lægger til kaj i en havn, eller skal fortøje din båd i en marina, skal du bruge både tovværk og fendere. Fendere fungerer som kofangere og beskytter såvel din egen som andre både mod slag – enten fra en anden båd, eller fra bolværket, skulle du lægge til parallelt med dette.
Du skal bruge tovværk, for eksempel fortøjnings line med splejset øje, således at du kan surre båden fast til klamper eller pæle. Og så må du endelig ikke glemme også at anskaffe anker, ankerspil og ankerkæde til ankring af båden på åbent vand.
Hvor finder jeg et billigt anker til min båd?
Den gode nyhed er at det ikke behøver at koste spidsen af en jetjager at anskaffe et solidt og holdbart anker til båd. Især ikke hvis du fortrinsvis befinder dig i danske farvande nær kysten og ønsker at ankre op på smult vande tæt på stranden. I så tilfælde kan du nemlig nøjes med at have eet anker om bord, nemlig et såkaldt plovanker.
Med et plovanker kan du kaste anker på nem og sikker vis på de fleste typer havbund og samtidig være sikker på at din båd bliver hvor den skal. Et moderne plovanker som for eksempel et Rocna anker har en umådelig stor holdkraft, ankerets størrelse og tyngde taget i betragtning.
Den lette og enkle konstruktion giver dig et anker som ikke optager særlig meget plads på din båd, er let at bruge, og ikke koster en formue. Samtidig er et Rocna anker forsynet med livstids garanti imod brud. Og da et Rocna anker er fremstillet i vulkaniseret, galvaniseret eller rustfrit stål helt uden løsdele er der minimal vedligeholdelse forbundet med denne type anker.