Når dødsboet skal ryddes

16 February 2018
Anders Lundtang Hansen

editorial

Det kan lyde så underligt, at man kalder det et “dødsbo”. Det føltes som om, det ikke var så længe siden, at man kunne kalde det et “livsbo”, der var fyldt med glæde, personlighed, og nu er det dødt og forladt.

Det er blevet tid til rydning af dødsbo.

Men det kan være svært overhovedet at overskue at skulle betragte et hjem, som man har haft så mange skønne øjeblikke i, som et sted, der skal tømmes for indhold. Det vigtigste indhold er jo allerede forsvundet, og tilbage sidder man med savnet og sorgen, som man har brug for at bearbejde. Man ved ikke, hvor længe man skal bruge til at håndtere sorgen, og det kan være svært at danne sig et overblik over alle de juridiske eftervirkninger, der uafladeligt følger i kølvandet på et dødsfald. 

Der findes rigtig mange regler og paragraffer, når man skal hen og opgøre et dødsbo og betale penge til dem, der eventuelt måtte skyldes til kreditorer på vegne af den eller de afdøde.

Hvis man var tæt knyttet til afdøde, så kan det være meget forståeligt, hvis man ikke evner at skulle hen og vurdere alt fra den mindste lille nipsgenstand til de største hvidevarer i dødsboet. Desuden kan det virke som en uoverkommelig hurdle at skulle hen og sætte alt til salg, og kan man nu nå det inden en given tidsfrist fra en revisor eller advokat?

Mange spørgsmål og ikke mindst følelser melder sig på i en hård tid, som kan komme pludseligt eller efter længere tids sygdom, men under længere sygdom kan det være svært, for ikke at sige umuligt, at skulle drøfte med en muligt kommende bortganger, hvordan man skal gøre en eventuel arv op.

En hel del efterladte vælger derfor efterfølgende en fordelagtig løsning, hvor man får et firma til ikke kun at komme og hente alle genstande i dødsboet, men også vurdere det og give en pris til de efterladte.

Den mulighed kan gøre sorgen nemmere at håndtere, fordi man ikke skal fokusere på at rydde dødsboet.