Gå i alkoholbehandling, og slip ud af det farlige misbrug
Er du en af de mange danskere, som drikker hver dag? Så har du sandsynligvis et afhængighedsbetinget misbrug.
Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Et misbrug opstår i det øjeblik man fysisk og psykisk er blevet afhængig af et stof – i dette tilfælde alkohol. Hvis du ikke føler du kan komme ud af din seng uden en opstrammer fra morgenstunden, og hvis du har svært ved at komme igennem din dag uden en lille skarp i ny og næ, har du et alvorligt problem.
Det kan godt være at du ikke selv kan se det problematiske i denne situation. Men det kan dine omgivelser med sikkerhed.
Skån din familie – gå i alkoholbehandling
Dine nærmeste lider helt sikkert under dit forbrug af alkohol, også selv om det ikke fremgår tydeligt. Din ægtefælle har med stor sandsynlighed gjort det til en vane at dække over dig og dit misbrug, for eksempel ved at lyve over for dine venner, dine kolleger og din arbejdsgiver.
Dine børn har lært at gå på listesko omkring dig når du er i dårligt humør, for eksempel før morgenens første sjus. Og dine kolleger er med garanti temmelig trætte af din utilregnelige adfærd og manglende stabilitet.
Derfor bør du tjekke op på dit forbrug af alkohol, og sørge for at få den nødvendige hjælp. Du føler måske at du kan lægge flasken på hylden i morgen hvis det skulle være. Men dette scenarie er temmelig urealistisk af flere årsager.
Du er nemlig sandsynligvis allerede så afhængig at du vil få abstinenser hvis du ikke fylder depoterne op med et vist kvantum alkohol hver dag. Og der vil ikke gå mere end en halv dags tid før du får trang til at dulme disse med alkohol.