Mix og match dine smykker

21 February 2023
Maria Laugesen

Tidligere var det normalt, at vi kun brugte én type af hvert smykke: en halskæde, et sæt øreringe, et armbånd og en ring på ringefingeren. Og disse skulle gerne matche i både materiale, farve og stil. Men i dag er situationen en anden, og det er blevet meget populært at mixe og matche sine smykker på kryds og tværs.

Lag på lag

Tendensen med at bruge flere af samme type smykke – og vel at mærke på samme tid – ser ud til at være kommet for at blive. Det gælder både for armbånd og halskæder, hvor man kan sammensætte flere kæder på samme tid, og ikke mindst for ringe, hvor det slet ikke er usædvanligt at have ring på flere fingre og begge hænder.

Dette skaber en virkelig fed “lag på lag”-effekt, hvor du får muligheden for at kombinere flere forskellige smykker med hinanden. Det giver en unik mulighed for at kombinere udtryk og stilarter, så du kan skabe helt unikke og personlige udtryk. Brug eksempelvis 2-3 spinkle halskæder sammen for et feminint og elegant look, eller kombiner ringe i forskellige farver, størrelser og materialer for et spændende, dynamisk udtryk.

Mode

Skab dit personlige look

Dette gør det muligt for dig at udtrykke din personlige stil gennem smykkerne, og du kan ændre dit udtryk fra dag til dag ved at fjerne, tilføje eller ændre de smykker, du bruger. Du kan også fremhæve bestemte smykker ved at tone de andre ned, eller du kan matche farvevalget med dit tøj.

Der er mange muligheder, så det er bare om at slippe fantasien fri.

Du kan med fordel gå på opdagelse i de skønne smykker fra Mads Z, som er perfekte til at mixe og matche med hinanden. Her kan du kombinere forskellige udtryk, men fortsat bevare en rød tråd og dermed undgå et rodet look.